“Når jeg er gået bort og har gjort en plads rede for jer, kommer jeg igen og tager jer til mig, for at også I skal være, hvor jeg er.”
Dødsfald skal anmeldes til Folkekirkens kirkekontor i afdødes bopælssogn.
Denne anmeldelse og øvrige praktiske forhold i forbindelse med dødsfald ordnes bedst gennem en bedemand. Man bør snarest muligt henvende sig til afdødes katolske sognepræst og aftale alt vedrørende begravelse. Ligbrænding er tilladt. Ønsker man medvirken af organist og sangere, skal der betales for det. Betalingen ordnes gennem bedemanden, som normalt også vil beregne et gebyr til dækning af kirkens udgifter i forbindelse med begravelsen.