Valfart til Åsebakken 27. maj 

En dejlig søndag morgen i sommervejr drog en lille sluttet flok fra Sankt Knud Lavard Kirke på valfart gennem Rude Skov til Åsebakken med biskop Czeslaw i spidsen fulgt af de enkelte menigheder. På en næsten to timer lang vandring gennem den grønne bøgeskov i Guds frie natur blev der bedt rosenkrans og sunget hymner til jomfru Marias ære efter bedste evne.

På Åsebakken stødte mange flere af kirkens medlemmer til og fejrede messen med biskoppen og de fleste af områdets præster og ordensfolk.

Det var en stor og glad manifestation af Guds storhed og godhed med festen for den Hellige Treenighed.